Fællesspisning

Den første torsdag i måneden fra oktober til april er der fællesspisning i Ødsted og Jerlev sogne. Det foregår skiftevis i Jerlev Kulturhus og i Ødsted Sognehus.

Fællesspisningen er for fællesskabets skyld. Der er god mulighed for at møde andre mennesker og stifte nye bekendtskaber. Og alle, store som små, er velkomne. Der kommer mellem 100 og 140 gæster hver gang, og der er altid en god stemning ved bordene. Efter spisningen er der som regel lidt underholdning.

Vi lægger stor vægt på, at der skal være plads til, at man blot kommer en times tid og spiser med, eller at man deltager hele aftenen og får en smule underholdning med.

Fællesspisningen arrangeres af sognegruppen, der består af borgere fra både Jerlev og Ødsted sogne.

Kom til en hyggelig og uforpligtende aften!


Praktiske oplysninger

 

Datoerne for efterårets fællesspisning:

Den 5. oktober i Ødsted sognehus

Den 2. november i Jerlev kulturhus

Den 5. december i Ødsted sognehus 

 

Arrangementet begynder kl. 18.00 og slutter kl. 21.00.

Pris for mad, kaffe og musik: 35 kr.

Det er muligt at købe øl, vand og vin.

 

Tilmelding sker til enten Jørn Aagaard eller Annette Peschardt senest søndagen inden.

Men vær ude i god tid, for der er ofte fuldt booket.


Jørn Aagaard, tlf.: 20 40 08 98, mail: jlaagaard@gmail.com
Annette Peschardt: tlf.: 28 76 91 23, mail: annettepeschardt@gmail.com

Vel mødt til efterårets fællesspisninger.


Har du lyst til at hjælpe?

Udvalget håber, at andre har lyst til at hjælpe med de kommende arrangementer både med madlavning, opstilling og afrydning, men også underholdning. Måske er der flere lokale musikere, som vi skal høre eller måske skal vi lave noget helt andet. Udvalgene bestemmer aftenens program.

Kontakt menighedsrådsformand, Jørgen Aagaard, hvis du vil hjælpe til:
Tlf.: 20 400 898
E-mail: jlaagaard@gmail.com