Håndklokker

Vi prøver igen i år at sammensætte et håndklokkeensemble, der skal spille til De ni læsninger op til jul.

Det er både sjovt og fascinerende at skabe musik sammen på den måde, man gør det i et håndklokkeensemble, men det kræver koncentration - og øvelse. Og så lyder det bare så smukt.

Så har du bare den mindste interesse for klokker og musik, så er det noget for dig! Og alle kan være med. Niveauet lægges efter deltagernes forudsætninger.

Vi skal naturligvis arbejde med advents- og julemusik, enten som enkle melodier eller mere krævende arrangementer. Vi skal indgå i De ni læsninger sammen med kirkekoret.

En enestående mulighed for at stifte bekendtskab med håndklokkespillet.

Kontakt organist Henriette Hoppe, tlf.: 22 59 68 13