Jerlev Kirke

Kirken er åben, når graveren er på arbejde. I udgangspunktet kl. 8-15, tirsdag-fredag.

Jerlev kirke ligger i udkanten af Jerlev by lige over for kroen og købmanden. Det er en klassisk hvidkalket middelalderkirke med kirkegård rundt om kirken. Kirken fremstår i dag meget velholdt og er bestemt et besøg værd.

Har du lyst til at se på kirken og dens indretning, er du velkommen til at se dig omkring. Eller har du brug for en stille stund med dig selv og dine tanker, så står døren til Jerlev Kirke åben for det samme!

Kirkebygningen er en gammel romansk kirke fra ca. 1150. Den er bygget af frådsten(kildekalk) på en skråkantsokkel af granit. Syd og nordmuren er en tyk kassemur, der består af to frådstensmure med fyld imellem. Nordmuren har haft højtsiddende romanske (rundbuede) vinduer, der nu er tilmurede. De nuværende er fra gotisk tid. Den gamle kvindedør mod nord er ligeledes tilmuret. Ved senere murreparationer er anvendt munkesten og almindelige mursten. Korgavlen er helt skalmuret med almindelige mursten.

Tårnet er sengotisk fra ca. 1500 på skråkantsokkel af granit, taget fra skibets vestside. Tårnet restaureredes i 1851.

Våbenhuset er bygget udenpå den sydlige mandsdør i det forrige århundrede. Tårnet har tag af teglsten, skibet er blytækket.

Jerlev kirke året rundt

Jerlev

Jerlev er omtalt første gang i 1248 - Jarløf. Mange danske landsbyer ender på -lev. Denne endelse betyder sandsynligvis arv eller levning. Forstavelsen Jer- hentyder muligvis til betegnelsen Jarl. Måske regerede en jarl syd for Vejle å og en konge nord for i Jelling.

Jerlev er knyttet til to former for inddelinger: den verdslige inddeling Jerlev herred betegnede et område, der kunne stille et vist antal soldater. Jerlev herred bestod af Højen, Jerlev, Ødsted og Egtved sogne. Den gejstlige inddeling Jerlev sogn refererer til det område, hvis indbyggere søger til samme kirke — Jerlev Kirke.

Jerlev i dag

Jerlev er en by med sving i. I dag fungerer byen som forstad til Vejle, og mange pendler til Kolding, Billund eller Vejle hver dag. Byen sover ikke af den grund. Der er købmand, kro, forsamlingshus, idrætsklub, børnehave og en del virksomheder i byen. Se dig omkring!

Til Jerlev sogn hører også landsbyen Mejsling, der ligger lige syd for Jerlev. Sognets areal er på 1460 ha.

Per 1/1 2016 bor der 1002 indbyggere i sognet; af dem er de 909 medlemmer af Folkekirken.

Fra reformationen (1536) og frem til 2013 udgjorde Jerlev og Højen et pastorat, det vil sige, at sognene delte præst. Siden 2013 hører Jerlev og Ødsted sogn sammen i et pastorat.

Inde i kirken

Kirken set fra orglet. Farverne er klassiske og stilen er, ifølge menighedsrådsformand Carsten Bjerre, langtidsholdbar.

Jerlev Kirke er en traditionel, enkel og smuk kirke. Der er fine detaljer rundt omkring i kirken. Altertavlen er malet af Ole Søndergaard, og antependiet, alterbeklædningen, er vævet af to århusianske kunstnere, Inge-Lise og Flemming Bau (2011). For enden af kirkebænkene er der små symboler i guld.

Kirken gennemgik i 2011 en omfattende restaurering, hvor kirken blev malet i nye farver, fortrinsvis mørke farver. Kirken er dog ikke mørk, den har et meget klassisk udseende, som konservator Bent Jacobsen har kaldt "fornem".

Kirgger man opad, ser man i skibet et fladt, gråt bræddeloft, mens der er gotisk krydshvælv i tårnet og koret. Vinduerne i kirkeskibet er sengotiske, og det vil sige, at de er spidsbuede i modsætning til de oprindelige rundbuede romanske vinduer.

Alteret

Alteret er fra forskellige perioder, men det fremstår alligevelsom en harmonisk enhed. Det består af en altertavle fra 1678 med et maleri fra 1944 af kunstneren Ole Søndergaard, og inskriptioner fra Esajas’ Bog og Johannesevangeliet, et alterbord med en syvarmet lysestage og to store alterlysestager, og omkring alterbordet er der en alterbeklædning, et antependium.

Et tidligere altermaleri befinder sig sandsynligvis på Vejle Museum. Det forestiller Kristus som barn i templet og ermalet af Sigvald Hense (1811-1896) i 1842.

Det nuværende altermaleri af Ole Søndergaard forestiller den lidende Kristus på korset. Maleriet afspejler inskriptionerne fra Es. 53,5 og Joh 1,15.

Antependiet er fra 2011 og udført af de århusianske kunstnere Inge-Lise og Flemming Bau. Klædet er håndvævet af hør, uld og tråde af sølv og guld. Farven er bordeaux og den røde farve skal fremhæve de blå nuancer i maleriet ovenover.

Koret med alter og knæfald.
Over maleriet er der to citater fra Johannesevangeliet: "Se det, Guds Lam, som bærer verdens synd" (Joh 1,29) og Jesu korsord: "Det er fuldbragt" (Joh 19,30)
Maleriet af Ole Søndergaard forestiller den lidende Kristus på korset. Maleriet afspejler citaterne fra Es 53,5 og Joh 1,15.
Inskriptionen er fra Esajas Bog 53,5: Han er såret for vore overtrædelser, knust for vore misgerninger. Straffen er lagt på ham, at vi skal have fred, og vi har fået lægedom ved hans sår.

Alterbord

På alterbordet står tre lysestager med inskriptioner. På den ene af de to store lysestager står: Anne Niskon i Jerlev, salig Nis Ibsens efterleverske gav til Jerlev Kierck denne Livse Stag aar 1608 den 4. januar. Døde hederlig og gudfrygtig Qvind:Anne Niskon og er begravet i Jerlev Kierke udi hendes alders aar 85.

På den anden lysestage står: Anno 1601 den 7. januar erlig og velagt mand Nis Ibsen i Jerlv, barnefød i Vorck og blev begravet i Jerlv Kierk udi hans alders aar 94 og gav til Jerlv Kierk denne Livse Stage.

Midt på alteret står en syvarmet stage med følgende indskrift: Skænket til Jerlev kirke af Signe Ladegaard, kirkebetjent fra 1.august 1896 til 6. juli 1932.

Prædikestolen

Prædikestolen og lydhimlen er udført i renæssancestil og er fra 1626. Den er opsat af midler fra en privat donation, som én af kirkens mindetavler gør rede for. Her står, at "Morten Bondesøn i Jerløff [lod ANNO 1626] med sin hustru Bodild Christensdatter denne Prædikestoel for hans forældres og Deres egen Bekostning opsætte den 22. Maius."

Malerierne på prædikestolen kan ikke dateres nøjagtigt. En forsigtig datering er ca. 1700, men de går, ifølge kirkehistoriker, Carsten Bach, muligvis helt tilbage til umiddelbart efter 1633, da Christian den 4.'s bibel udkom. Motiverne stammer nemlig fra Simon de Pas' titelblad til Christian de 4.'s kirkebibel og de forestiller Noa, Abraham og Isak samt David. Konservator Peter Kr. Andersen fremdrog i 1932 malerierne og han betegner dem som "ret gode".

Motiverne på prædikestolen

Noa med en olivengren i hånden

Noas ark ses på Ararats bjerg i baggrunden. Inskriptionen over maleriet er fra 2 Kor 12,9: Min nåde er dig nok. Under maleriet er der et citat fra Rom 6,23: Syndens sold er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus vor Herre.

Abraham og Isak på vej op ad Morijas bjerg

På Morijas Bjerg befalede Abraham at ofre sin eneste søn, Isak. Da Abraham havde bundet Isak til alteret blev han stoppet af Gud, og i stedet ofrede de en vædder. Inskriptionen over maleriet er fra Åb 22,17: Den, som tørster, han komme. Under maleriet er meget passende Joh 3,16 citeret: Således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Kong David sidder på kongetronen

Hans positur er tænkende, måske angrende, han er blevet en ældre konge. Hans harpe står i baggrunden. David var en meget musikalsk og poetisk person. Ifølge overleveringen digtede Davis størstedelen af salmerne i Salmernes Bog. Over maleriet står der en inskription fra Mark 1,15: Omvend eder og tro på evangeliet.

Noa med olivengrenen
Abraham og Isak på Morijas Bjerg
Kong David på tronen

Kalkmalerierne i korbuen

Kalkmalerierne er fra ca. 1520-1530.

Mod nord er der en Kristusskikkelse med IHS-monogram: IHS er de tre første bogstaver i navnet Jesus på græsk.

Mod syd findes et maleri af Jomfru Maria med fem sværd i hjertet, smertens sværd. Sværdene symboliserer de smertelige oplevelser og tab, som blev Jomfru Marias skæbne.

Malerierne blev fremdraget i forbindelse med en istandsættelse i 1932-1933 af konservator Egmont Otto Lind fra Odense. Egmont Lind istandsatte malerierne ad to omgange, først i 1933 og senere i 1946, hvor han havde taget ny teknik i brug til fremdragelse af forsvundne farverester, nemlig ultraviolet lys - på den måde viste det sig, at Maria havde fem - og ikke fire - sværd i hjertet, mens mandsfiguren på nordsiden viste sig at være Kristus, idet han besad en glorie med tre korsformede bladornamenter.

Til Kristusskikkelsen knytter sig den historie, at da man fremdrog kalkmalerierne stod det hurtigt klart, at ansigtet ikke kunne rekonstrueres. Flere sognebørn forsøgte da at overbevise konservatoren om at male et nyt, pænt ansigt, men det afviste denne, vel med rette, og derfor ses i dag ingen ansigtstræk i Kristusskikkelsen.

Jesus Kristus med glorie og uden ansigt
Kristusmonogram: IHS, de første tre bogstaver i Jesu navn på græsk
Jomfru Marie med sorgens fem sværd

Døbefonten

Døbefonten har tidligere stået, hvor man mødtes ved mands og kvindedøren, altså bagerst i kirken. Børnene kunne således blive døbt, inden de blev båret ind i selve kirkerummet, der i katolsk tid blev opfattet som et helligt rum.

Senere er den flyttet til sin nuværende plads, til venstre lige inden korbuen, hvor den ifølge luthersk teologi tjener som et synligt ord, der forkynder, at alle døbte er Guds børn.

Døbefonten er en romansk granitfont med glat kumme og en firkantet fod med enkel tovsnoning.

Mindetavlerne

Mindetavle fra 1626
Mindetavle fra 1678

Der hænger to mindetavler i skibet på den nordvendte mur. Den ældste er fra 1626 med følgende tekst: Erlig og velbyrdig mand Gunde Lange til Brejning var Slotsher på Koldinghus lod Morten Bondesøn i Jerløff med sin hustru Bodild Christens-datter denne prædikestoel for hans forældres og Deres egen Bekostning opsætte den 22. Maius.  MBS  BCD

Den anden tavle er fra 1678: Hafver ærlig og velagte mand Christian Knudsen af Jerleff med sin kære hustrue Maren Giermandsdatter ladet denne altertavle opsætte her i Jerleff Kiercke paa deres egen Bekostning for dennem og deres Børens Begrafvelssessted her i Jerleffs Kiercke. CKS MGD

Altertavlen står der endnu, men ser nu noget anderledes ud, idet det siden er udsmykket med nye malerier, senest i 1944.

Symboler på kirkebænkene

På kirkebænkene ud mod midtergangen er der påmalet symboler fra den kristne tradition, som hver for sig har en helt særlig betydning. Blandt andet kan man her se tornekronen, der symboliserer Jesus lidelse og død; man kan se Guds øje, der symboliserer den Gud, der ser alt; man kan også se hvedekornet, der både er et symbol på frugtbarhed, men også på den opstandelse, hvis forudsætning er døden, for "hvis kornet ikke falder i jorden og dør..." (Joh 12,24)

De åbne hænder. Hænderne symboliserer troen. De er opadvendte, åbne og modtagende. ”Hvor tro er den forvisning på, at vi Guds nåde have.” (Den Danske Salmebog 577). Guds nåde er, at vi kan gå ind i livet i tillid til, at vi bliver grebet af varme og omsorgsfulde hænder, den dag vi falder.

Korset med duen og fiskene i vandet. Det symboliserer syndernes forladelse gennem ”badet til genfødelse og fornyelse ved Helligånden” (Tit 3,5). Fiskene er de kristne, som gennem Kristi frelsergerning er blevet renset fra synd og skyld, og som nu svømmer rundt i dåbens livgivende vand. Duen over korset symboliserer Helligånden.

Guds øje, som ser alt, i den ligesidede trekant (et treenighedssymbol). Øjet symboliserer Guds allestedsnærværelse. Det er et åbent blik, der elsker, hvad de tser, så meget, at selv det usleste menneske er set af Gud. Trekanten symboliserer treenigheden, at Gud åbenbarer sig for mennesket på tre forskellige måder: I skaberværket, i fortællingen om Jesus Kristus og i kirken.

Jesu kors med tre søm og overskriften I.N.R.I. Det er en latinsk forkortelse, der står for: Jesus Nazarenus Rex Judaeorum. På dansk: Jesus af Nazaret, jødernes konge. Ifølge Johannesevangeliet stod denne sætning på korset, da Jesus korsfæstedes. Det er en romersk dom, for der skulle en domsfældelse til at korsfæste et menneske.

Betlehemsstjernen over krybben, hvor Jesus lå, da han var blevet født. Krybben er et symbol på, at Gud blev menneske. Ved juletid blev Jesus født, hans mor, Maria, svøbte ham og lagde ham i en krybbe. Med den sekstakkede stjerne over Betlehem betyder det, at Jesu liv er menneskets ledestjerne.

Et ”dødt” hvedekorn samt aks. Hvedekornet må først dø i jorden for siden at opstå til liv og bære frugt. Læs for eksempel Svein Ellingsens salme i salmebogen, nr. 476: ”Kornet, som dør i jorden, opstår som fyldte aks.” Her symboliserer kornet det livgivende brød, vi deler, når vi fejrer nadveren.

Tornekronen er et sindbillede på Jesu Kristi lidelse. Jesu lidelse er en konsekvens af hans kærlighed. Han nægtede at relativere kærligheden, og derfor var han altid kun til for den anden. Hans budskab og hans kærlighed blev hans død, men da Gud oprejste ham fra de døde, stadfæstede han, at Jesus åbenbarede hvad det vil sige at være sand Gud og sandt menneske.

Et ejendommeligt krucifiks...

I korbuen fandtes et ejendommeligt krucifiks fra 1250: Kristus på en jordklode. Det er en spændende akademisk diskussion, i vor høj grad menneskeheden kendte til, at jorden var rund på dette tidspunkt. I lærde kredse vidste man det — men nåede denne viden også landsbypræsterne? Det er til gengæld sikkert, at det ikke var almen viden, så bøndernep å egnen fik nok rokket ved deres verdensbillede, når de kom i kirke.

Krucifikset opbevares idag på Nationalmuseet i København, men der hænger et billede af krucifikset i våbenhuset, hvor man kan studere det lidt nærmere.

Orglet

Pinsedag 1907 indviedes Jerlev Kirkes første orgel, leveret af orgelbygger Andresen fra Ringkøbing. Et nyt orgel med syv stemmer og pedaler blev købt hos Frobenius i Horsens og indviet den 17. juni 1979.

Klokken

Klokken er oprindeligt fra 1400-tallet og bar en latinsk indskrift: Denne klokke er støbt i Jerlev – altså på brugsstedet. Det var meget usædvanligt. I 1914 blev klokken omstøbt af De Smithske Støberier i Aalborg. Der er installeret elektronisk ringning i Jerlev Kirke.

Ingeniørkunst i koret

Stålwiren ses her over krydshvælvet i korbygningen. Wiren skaber en spænding mellem de fire vægge, der stabiliserer den østvendte væg, så den ikke skråner yderligere ud mod kirkegården

Kirkens østvendte mur i den gotiske korbygning hælder let udad. Man frygtede, at den med tiden ville vælte, og derfor udførtes i 1993 en restaurering af bygningen, hvor korets mure blev spændt ud mellem hinanden med en stålwire. Konstruktionen er snedigt udført, for stålwiren er spændt ud over det gotiske, krydshvælvede loft, hvor den derfor ikke er synlig for kirkegængerne. Konstruktionen er eftersigende den første af sin slags, og ind til videre må vi konkludere, at den har virket efter hensigten.