Opstandelse

Påskelørdag var Jesus i de dødes rige. Her forkyndte han budskabet om Guds nåde og barmhjertighed for livets fjende, og han frelste alle de døde og fortabte mennesker. En fantastisk fremstilling af denne mytiske fortælling kan man synge om med Grundtvigs salme, I kvæld blev der banket på Helvedes port.
Påskeliljen er blevet symbolet på opstandelsen i Danmark, for hvert år bryder den igennem det hårde jordlag ved påsketid og viser sine smukke farver. Foto: Berit Nyborg.
Maria Magdalena mødte ifølge beretningen fra Joh 20,11-18 Jesus ved graven, hun troede, han var gartneren, men da han sagde hendes navn, Maria, genkendte hun ham.

400 år før Kristi fødsel skulle Sokrates have sagt følgende ord: Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved. Vi tror af og til, at vi er meget mere oplyste i dag, end man var tidligere. Det er sikkert, at vores viden om universet er blevet mere præcis med tiden, men hvis vi måler på, hvor meget vi ved om det, vi tror, er universet, så er vores viden blevet mindre og mindre siden de første mennesker begyndte at spekulere over, hvad en stjerne mon var. De kom med et kvalificeret gæt (det gør videnskaben stadig), og så mente de dermed at have fattet det meste af, hvordan alt hang sammen. I dag anslår videnskabsmænd, at vi kun fatter 4 % af den virkelighed, vi lever i. 96 % er altså skjult for os.

I den seneste tid har der været en livlig debat i dagspressen om Jesu Kristi opstandelse. Tror vi på en fysisk opstandelse? Tror vi præster på den? Og hvordan tror vi? Det grundlæggende spørgsmål synes at være: Er Jesu Kristi opstandelse fysisk eller åndelig/symbolsk? Det har man diskuteret lige siden kristendommens grundlæggelse, og spor af den diskussion kan man endda spore i bibelen. Hele idéen om, at Gud blev menneske og døde og overvandt døden, da Jesus Kristus genopstod, var ikke nemmere at sluge for 2000 år siden, end den er i dag. Men når vi begynder at diskutere, om vi tror, opstandelsen er fysisk eller symbolsk, så misser vi pointen med opstandelsen og med troen. Så bliver Jesu Kristi opstandelse nemlig reduceret til én enkelt begivenhed i fortiden, og troen bliver reduceret til en kompetence.

Hvad ville det betyde for min tro, hvis det blev videnskabeligt bevist, at Jesus Kristus ikke genopstod. Jeg kan ærligt talt ikke besvare det spørgsmål. Jeg kan derimod sige, at det afgørende spørgsmål for mig, ikke er, om Jesu Kristi opstandelse var fysisk eller symbolsk; det afgørende spørgsmål er derimod: hvad betyder opstandelsen for mig?

Jeg tror på, at Jesus Kristus genopstod fra de døde. For jeg har ikke noget behov for at betvivle det. Jeg har heller ikke noget behov for at bevise det. Og jeg vil på ingen måde hænge min tro op på det spørgsmål. Min tro er en gave, jeg modtog, da jeg blev døbt. Det er ingen kompetence, jeg har lært på studiet. Den har fået kød og blod af at læse evangelierne, lytte til prædikener og deltage i gudstjenesten.

Og hvad jeg har forstået er, at Jesu korsfæstelse og nedfart til dødsriget er en kærlighedserklæring så stor og så dyb, at der ingen grænser er for den. I Ødsted kirke er der et øje i loftet. Det er Guds øje. Det er der ikke for at overvåge os, som Trille sang i 70’erne. Det er der for at vise os, at ingen magt kan rive os bort fra Guds kærlighed.

Og jeg har forstået, at Jesu opstandelse er en livsforandrende begivenhed. Jesu opstandelse er en trossandhed, som gør os i stand til at ånde frit, til at være os selv, og til at stræbe uden at være fiaskoer, hvis vores stræben ikke fører til noget. Som trossandhed hjælper Jesu Kristi opstandelse os til at se Guds billede i vores medmennesker. Derfor behøver jeg ingen naturvidenskabelige beviser eller modbeviser, for Gud er så meget mere end det.

Vores biskop i Haderslev stift, Marianne Christiansen, skrev i en artikel i begyndelsen af februar, om det her med, at vi kun fatter 4 % af den fysiske virkelighed, vi lever i: ”Mon så ikke vi glade kan forlade den småtskårne diskussion af, om Jesu opstandelse var / er fysisk eller ikke fysisk? Mon ikke alt det synliges og usynliges skaber har muligheder og veje til at skabe opstandelse, som overgår vores forstand?  Det vil jeg sandelig meget håbe, for hvis det skal begrænses til, hvad vi vil acceptere som ”fysisk”, altså noget vi forstår med vores kuglerammer og vinkelmålere, så går vi glip af langt det meste af både den synlige og usynlige virkelighed.