Skabt for hinanden?

Sæt mig som en sejlring om din finger. Vi giver hinanden ring på, når vi bliver gift. Ringen er et tegn på trosskab. Den er ikke en garanti for harmoni.

Det er sommertid. Det betyder også, at bryllupssæsonen er gået i gang. Både Jerlev Kirke og Ødsted Kirke er smukke klassiske hvidkalkede middelalderkirker, som er meget velegnede til at danne rammerne om et smukt romantisk bryllup, med lyse og varme salmer om kærlighed og tosomhed og med efterfølgende fest i selskab med familierne og vennerne. Et bryllup er en ganske særlig begivenhed, og jeg glæder mig hver gang, jeg skal møde et nyt par, der har besluttet sig for at blive gift i Ødsted eller Jerlev kirke.

Desværre er skilsmisseprocenten i Danmark også tårnhøj. Statistisk set ender de fleste ægteskaber i dag ikke med, at den ene ægtefælle dør. De fleste ægteskaber ender med en skilsmisse.

Vi ved også alle, at når brylluppet er forbi, og vi er kommet hjem fra bryllupsrejsen, så bliver det hverdag igen. Måske med stress på arbejdet, med skrigende unger der sidder mellem bunker af vasketøj, der af en eller anden grund aldrig bliver mindre. Ofte er det ikke de kærligste ord, vi får sagt til ægtefællen. Ofte fylder taknemmeligheden meget lidt, og vi slynges ind i en nedadgående spiral, hvor det hele tiden er brok og skæld ud og frustration, der kommer til udtryk, og det bliver bare værre og værre, ind til vi lige får et pusterum, hvor tingene kan falde på plads, og vi kan komme til kræfter igen. Kan det være, at vi alligevel ikke var skabt for hinanden? Er der måske en anden et sted, som passer bedre til mig?

Vi bliver stopfodret med forestillinger om det perfekte samliv. Det fælles liv mellem to personer, der er skabt for hinanden. Det er et liv i skøn harmoni, et liv med dybe og meningsfulde samtaler, med hed sex, med romantiske rejser rundt i hele verden, med skønne oplevelser i naturen for hele familien og med hyggelige aftenstunder ved spisebordet. Jeg håber, at de færreste forestiller sig, at deres liv bliver sådan. Mange får urealistisk høje forventninger til ægteskabet, og jeg forstår det så glimrende, når ugebladene bugner med storsmilende og lykkelige kendte, der har ”fundet kærligheden”.

I vielsesritualet står der: Vil du elske og ære din ægtefælle, i medgang og modgang, ind til døden skiller jer ad. Sætningen står der ikke som en formaning om, ikke at lade sig skille. Der står ”til døden skiller jer ad”, fordi det eneste, vi kan være helt sikre på, når vi gifter os, er at vi mister den anden en dag. Det er med den alvorlighed, vi vælger at blive gift. Naturligvis fylder den tanke ikke så meget i hverdagen. Så ville vi ikke kunne føre et almindeligt liv. Men der er tidspunkter i livet, hvor vi tvinges til at reflektere over det, og bevidstheden om, at vi en dag skal miste hinanden, ligger altid som en potentiel angst, når vi knytter os til et andet menneske. Sorg er kærlighedens pris.

En udbredt misforståelse er, at kærlighed er en følelse. Det er kærlighed ikke. Forelskelse er en følelse. Had er en følelse. Glæde er en følelse. Lykke er en følelse. Frygt er en følelse. Sorg er en følelse. Kærlighed er derimod den magt, der knytter os uløseligt sammen med andre mennesker, og fordi vi har kærlighed til et andet menneske, har vi også alle de følelser, der følger med kærligheden – også de følelser, vi normalt beskriver som negative. Når vi forveksler kærligheden med en følelse, så er det ofte de romantiske følelser, vi kalder kærlighed; og når vi ikke kan fremkalde de følelser i det øjeblik, vi ser på vores ægtefælle, så tror vi, at kærligheden er død. Men det er den ikke. Den har ændret sig. Det gør kærligheden altid, fordi vi bliver påvirket af hinanden og vores livs omstændigheder.

Der findes mange bud på, hvordan vi kan værne om ægteskabet, nære det og holde det sundt. Hvis der var plads i kirkebladet, ville jeg fylde dette nummer med flere bud. Men her er i først omgang et. Det kommer fra højsangen i Det Gamle Testamente: ”Læg mig som en seglring ved dit hjerte, som en seglring om din arm; for kærligheden er stærk som døden.”

Det er stor poesi, der også udtrykker en konkret livsmulighed med et andet menneske. At blive gift vil sige at lægge sig selv i et andet menneskes hænder og bede om det menneskes kærlighed og bede om, at det menneske vil lægge dig som en seglring om hans hjerte. Når vi lever sammen i et kærlighedsforhold, så er det vores pligt at vise og fortælle den anden, at vi faktisk har lagt ham eller hende ved vores hjerte. Vi kan aldrig være sikre på, at det er sandt, at vi er elsket. Derfor skal kærligheden igen og igen bevidnes over for den anden – ellers mister troen på kærligheden sit fodfæste i forholdet.

At kærligheden er et forhold i medgang og modgang, betyder blandt andet at livet bliver påvirket af omstændighederne, nogen kalder det skæbnen, og at de omstændigheder ikke altid er os gunstige. Livet bliver overskueligere, når vi tør være fælles om vores kriser. Sådan synger vi også i bryllupssalmen Det er så yndigt at følges ad: "Da er med glæden man dobbelt glad, og halvt om sorgen så tung at bære". Men medgang og modgang gælder også forholdet: at vi af og til ville ønske den anden langt væk. Had og kærlighed er ikke nødvendigvis modsætninger, men ømheden for den anden kan ofte ligge på et meget lille sted. Og så bliver man nemt forelsket i en anden.

Jeg er ikke modstander af skilsmisse, for der er ægteskaber, hvor skilsmissen er den bedste beslutning. men jeg tror, mange giver op for tidligt. Ægteskab er ikke det samme som lykke, men det betyder, at vores liv ikke kun er vores eget, og hvis vi tør erkende det, så er vores lykke gjort på et helt andet og dybere plan, end den berusende forelskelse forjætter os.

Derfor er min opfordring her vil sommerens begyndelse: Udnyt muligheden. Tro ikke, at I kan gøre jeres ferie perfekt med det perfekte rejsemål. Tag jer i stedet tid til at hvile sammen. Tag hinanden i hånden og glem alt andet.