Tænk selv

Hvorfor tro på en gud? Sådan spørger Ateistisk Selskab i en kampagne, de kalder Tænk Selv. Ateistisk selskab går i kampagnen til angreb på folkekirken. Kampagnen er snarere en smædekampagne mod folkekirken end en egentlig opfordring til at tænke selv. Der er meget, man kan kritisere folkekirken for; men at folkekirken luller medlemmerne ind i en religiøs søvntilstand, hvor de blindt følger en utidssvarende verdensforestilling, er meget langt fra virkeligheden.

Jeg er blevet provokeret af kampagnen. Ikke fordi den opfordrer folk til at melde sig ud af folkekirken. Det er ethvert menneskes ret, ligesom ethvert menneske har mulighed for at melde sig ind i folkekirken ved at blive døbt. Det, der provokerer mig, er, at kampagnen taler ned til folk og reducerer religion og kristendom til tåbelige vrangforestillinger, som kun tåbelige mennesker kan tro på.

Læs for eksempel dette citat fra Ateistisk Selskabs hjemmeside: ”Hvorfor tro på en gud? Det er der mange grunde til: Du har lært det af dine forældre. Men det var dengang, du var barn og også troede, du skulle være James Bond, når du blev stor, eller giftes med en prins. Men nu er du voksen og kan forholde dig til virkeligheden. Det er rart at have en usynlig ven, der altid passer på dig. Men den usynlige ven kan ikke hjælpe dig ved sygdom, ulykker og usikkerhed lige så godt som et velfungerende sundhedsvæsen, forsikringer og pension.”

Det er klart, at der er forskel på vores mere naive barnetro og den tro, der former sig senere gennem livet. Det kan godt være, at vi har lært at tro af vores forældre, men vores tro er i evig bevægelse, og den pendulerer konstant mellem tvivl og tillid. Gud er abstrakt og ubegribelig. Derfor taler vi om Gud i billeder, som far, som mor, som den, der får alting til at spire og gro, som liv og glæde, som kærlighed, som sorg og så videre, men Gud er ikke en usynlig ven, der altid passer på os. Gud er snarere det nærvær,vi trods alt mærker, når sundhedsvæsen, forsikringer og pension ikke kan kurere os, trøste os eller være os nær, når vi mister en, vi elsker, når vi får en kræftdiagnose eller når vores ufødte barn dør, kort sagt: når vi rammer en livskrise. Tro kan ikke sættes i stedet for sundhedsvæsnet, tro kan derimod give livet et dybere perspektiv, når sundhedsvæsnet fejler.

Ateistisk Selskab fortsætter på følgende måde: ”Nogen har lovet dig, at du bliver belønnet, når du er død. Måske har de også sagt, at det kun sker, hvis du gør, som der bliver sagt, ikke stiller spørgsmål og i det hele taget ikke tvivler på, at du har fået fortalt sandheden om alting. Nogen har truet dig med, at du bliver straffet, når du er død. Måske har de også sagt, at du især bliver straffet for at være ulydig, stille spørgsmål og for i det hele taget at tvivle på, at en gammel bog har svarene på din nysgerrighed.”

Udtalelsen er en radikal fundamentalist værdig, og den udstiller et problem, som ikke har noget med folkekirkens virke at gøre, og som man måske kan finde i enkelte radikale sekteriske miljøer, men ikke i miljøer, der ser sig som en del af folkekirken. For den der vil forstå værdien af sin tro, af folkekirkens engagement i menneskers liv, skal stille spørgsmål; ellers bliver troen ubetydelig.

I år behandlede jeg dette emne i min tale til konfirmanderne. Jeg tog udgangspunkt i de spørgsmål,      konfirmanderne ville stille til Gud, hvis de fik muligheden. Jeg bad dem stille spørgsmålene i begyndelsen af konfirmandforløbet, fordi jeg netop ville, at de skulle tænke selv. Her kommer et uddrag af talen – som afslutning på præstens klumme: ”I stillede nogle fremragende spørgsmål. De her spørgsmål har mennesker
stillet Gud og sig selv igennem generationer, når de kom i kirken.

Når de gik til barnedåb spurgte de: Elsker du mig? Hvad er meningen med livet? Hvorfor er der ondskab? Er du iblandt os? Når de blev viet spurgte de: Hvad er kærlighed? Er du kærligheden? Er du sorgen? Er kærligheden lykken? Hvorfor skal man leve, hvis man alligevel bare skal dø igen efter nogle år? Når de gik til begravelse spurgte de: Hvorfor skulle min elskede far dø? Hvorfor tog du hende fra mig? Er der et liv efter døden? Og nogle mennesker kom søndag efter søndag og stillede sig de samme spørgsmål og undrede sig over, hvorfor verden overhovedet blev skabt.

Og gang på gang læste de i bibelen. Ofte var det kedeligt, men af og til fængede et ord, en sætning, en fortælling, en salme eller en prædiken, og de blev lidt klogere på livet: Men det vigtigste var, at de gang på gang blev bekræftet i, at livet er livet værd. At det gør en forskel, om vi elsker, eller om vi ikke elsker. At det gør en forskel for os, at Gud er en tilgivende Gud.

Ateistisk Selskab har kørt en kampagne, de kalder ”tænk selv”, hvor de opfordrer til, at folk melder sig ud af Folkekirken. Hvis formålet er, at folk skal tænke selv, så er det en dårlig idé at melde sig ud af kirken. For her handler det netop om at tænke selv. At stille de spørgsmål, I har stillet.

Vi har et budskab – nemlig at Jesus Kristus døde for vores skyld og genopstod fra de døde. Men det budskab giver kun mening for os, hvis vi tænker selv. Hvis vi stiller spørgsmålet: Hvad betyder det for mig? Og her er altid en åben dør, til bibelen, til kirken, til salmebogen, til jeres venner, til gudstjenester, dåb, konfirmationer, vielser og begravelser, og til præsten, når vi opdager, at de spørgsmål er livsnødvendige for os. Nogle af jer vil opleve det ofte. Nogle vil opleve det sjældent. Men tag for alt i verden spørgsmålene seriøst, og acceptér ingen lette svar, for de findes ikke. Held og lykke med resten af livet - og Guds fred!"

Af Martin Bonde Eriksen

Præstens klumme i kirkebladet sommeren 2016